OB lover pasningsgaranti

OBs træner, Troels Bech, kaldte den seneste kamp mod AaB for en fejlpasningsfestival, fordi spillerne havde problemer med at aflevere præcist til hinanden. Men næste kamp er der udstedt pasningsgaranti.

- I en tid med kommunalvalgkamp kappes politikerne om at love pasningsgaranti. Det gør vi også, siger Troels Bech.

Kampen mod FC Vestsjælland søndag kan alt efter resultatet sende OB til tops eller til bunds i superligaen, fordi klubben kun har tre point begge veje i den meget tætte superliga.

Så kampen i Odense er meget vigtig.

Desuden er spillerne opsat på at få revanche for den seneste kamp mod FC Vestsjælland i Slagelse, da sjællænderne udlignede til 2 - 2 med kampens sidste spark.

Oversigt

    Oversigt