I det fynske folks tjeneste

OB-målmand skifter til USA

OB-målmand Matt Jordan vender hjem til staterne efter et år i det fynske. OB og Matt Jordan er netop blevet enige om at ophæve amerikanerens kontrakt tre måneder før udløb. Matt Jordan har nemlig fået et tilbud fra den amerikanske klub Columbus Crew, som ønsker at skrive kontrakt med målmanden med øjeblikkelig virkning.

-


Matt Jordan er på vej til USA så snart klubbens medicinske test er bestået

OB-målmand Matt Jordan vender hjem til staterne efter et år i det fynske. OB og Matt Jordan er netop blevet enige om at ophæve amerikanerens kontrakt tre måneder før udløb.

Matt Jordan har nemlig fået et tilbud fra den amerikanske klub Columbus Crew, som ønsker at skrive kontrakt med målmanden med øjeblikkelig virkning. Eneste betingelse er, at Jordan skal bestå klubbens medicinske test.

Columbus Crew er parat til at skrive en fireårig kontrakt med Matt Jordan - et tilbud OB-målmanden ikke kunne afslå.

- Jeg har nydt konkurrencen i OB, men jeg har fået en mulighed, jeg ikke kan sige nej til. Derfor har jeg valgt at takke ja til den fireårige kontrakt Columbus Crew har tilbudt mig, fortæller Matt Jordan til OB Online.

Kim Brink understreger, at klubben har været meget tilfredse med Matt Jordan, der har ageret topprofessionelt i den tid han har været i klubben. Derfor har OB ikke ønsket at stå i vejen for den mulighed, Matt Jordan nu har fået.

Ved du noget? Så send os et tip