OB manglede skarphed mod AGF

OB kunne havde afgjort kampen i første halvleg, men holdet manglede koldblodighed foran modstandernes mål, da de søndag delte point med gæsterne fra AGF hjemme på Odense Stadion.

-

OB kunne havde afgjort kampen i første halvleg, men holdet manglede koldblodighed foran modstandernes mål, da de søndag delte point med gæsterne fra AGF hjemme på Odense Stadion.

Et resultat som ingen af Superligaens midterhold kunne bruge til ret meget i deres bestræbelser på at hægte sig fast i den sjove del af Danmarks bedste fodboldrække. Men trods alt var der tale om en afvekslende og til tider underholdende 2-2-kamp for de 5297 tilskuere, som var mødt op til det traditionsrige opgør.

- Vi kunne jo sagtens have været bagud 3-1 ved pausen, og så havde det været game over. Nej, der var bestemt ikke nogen, der havde hænderne oppe over hovedet, da vi var i omklædningsrummet i pausen, kom det kontant fra AGF-træner Poul Hansen efter opgøret, der satte en fed streg under, at Superligaens midterste og nederste halvdel er en jævnbyrdig affære uden oplagte nedrykkere.

 /ritzau/

Oversigt

    Oversigt