I det fynske folks tjeneste

OB måtte nøjes med uafgjort

Et ellers rutineret OB-mandskab lod sig lulle i søvn mod AGF og endte med at sætte en sikker føring over styr.

Hvad der lignede tre rutinerede point til OB lørdag eftermiddag i Aarhus, endte i stedet med at skubbe fynboerne for langt ned i tempo og lukke op for første AGF-mål til Søren Larsen og et uafgjort slutresultat på 2-2.

OB viste ellers forskellen på Superligaens sølvvindere og et oprykkende hold fra 1. division helt frem til det 55. minut.

Uden at sidde på bolden eller producere unødigt mange chancer styrede fynboerne nemlig slagets gang og brugte stort set kun kræfter på at stresse AGF i starten af de to halvlege. Begge gange gav det mål.

Men med 2-0 på tavlen skiftede OB den tilbagevendte Eric Djemba-Djemba ud og satte indsatsen lidt for meget på cruise control.

Først dækkede højre back Esben Ruud ikke ordentligt op, og en flad bold igennem forsvaret lå lige til at sparke ind for Superligatopscorer Søren Berg.

Dernæst dækkede venstre back Chris Sørensen ikke op i sin side, og en flad bold endte denne gang i fødderne på den tidligere landsholdsspiller Søren Larsen, der med sit første mål for "de hvi'e" sikrede sig et forløsende brøl fra størstedelen af de 11.312 tilskuere og ét point til oprykkerne.

OB sparede måske sig selv på grund af den kommende uges Champions League-kvalifikationskamp mod Panathinaikos, og missionen så længe ud til at lykkes. Men fynboerne endte altså med at komme for langt ned i tempo og satte selv løjerne over styr.

Til stor glæde for publikum i Aarhus.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.