OB møder svækket Esbjerg-hold

Esbjergs forsvar er svækket forud for lørdagens sæsonpremiere i SAS-Ligaen mod OB i Odense.

Og træneren hos vestjyderne, Ove Pedersen, aner ikke helt, hvor han står før den svære sæsonpremiere i eftermiddag i Odense.
- Nicolai Høgh har en 14 dage-gammel forstrækning, men er i gang med genoptræningen. Thomas Gaardsøe måtte vi skåne ved træningen fredag. Han døjer med et hold i ryggen, forklarer Esbjerg-træneren til Ekstra-Bladet.

Kampen begynder klokken 17.
- Så når jeg ikke har sat holdet endnu, er det ikke for at være kostbar. Det skyldes udelukkende, at jeg ikke aner, i hvilket omfang de to kan spille, siger Ove Pedersen.

Oversigt

    Oversigt