I det fynske folks tjeneste

OB møder kritik for spillerhandler - nu svarer sportsdirektør igen

01:18

Især salget af Frederik Tinager møder kritik.

Fodboldeksperter kritiserer OB for salg af “klubbens bedste spiller”. OB’s sportsdirektør afviser kritikken.

Flere fodboldeksperter har kritiseret superligaklubben OB for at komme svækket ud af det seneste transfervindue, der sluttede natten til torsdag. 

Læs også OB lejer nordmand hos superligaklub

I transfervinduet har OB blandt andet solgt forsvarsspilleren Frederik Tingager, og det møder kritik, at holdet ikke har fået indkøbt en erstatning.

- Overordnet set er OB svækket. Det er især i kraft af salget af deres forsvarsspiller Frederik Tinager, fordi han var én af holdets bærende og afgørende spillere og deres bedste spiller. Det er selvfølgelig en sportslig svækkelse, siger Martin Davidsen, der er redaktør på OB-podcasten Stemmer fra Ådalen.

Tidligere OB-spiller: Tingager ville gerne videre

Den tidligere OB-spiller Kenneth Møller Pedersen, der er fodboldekspert på DR, er enig i, at OB er kommet svækket ud af transfervinduet.

Han peger også på salget af Frederik Tingager som en svækkelse af superligaklubben.

- Det er en spiller, som har været afgørende for OB’s defensiv, som klart har været styrket det seneste halve år, siger Kenneth Møller Pedersen. 

10:45

Se hele interviewet med Martin Davidsen og Kenneth Møller Pedersen.

Luk video

Der er dog også noget positivt at fremhæve ved OB’s spillerhandler.

- Vi brokker os også over, at OB ikke sælger spillere. Det gør de så. Både fordi de skal, og fordi Tingager gerne vil videre, forklarer den tidligere OB-spiller.

Sportsdirektør: Vi er kommet styrket ud af transfervindue

OB’s sportsdirektør, Jesper Hansen, afviser kritikken og mener ikke, at OB er kommet svækket ud af transfervinduet. Tværtimod.

- Jeg håber, vi er kommet styrket ud af det. Jeg synes, vi har fået nogle flere muligheder, siger Jesper Hansen.

00:34

OB's sportsdirektør mener, at OB er styrket efter transfervindue.

Luk video

OB har investeret i fire nye spillere: André Rømer (FC Midtjylland), Marco Lund (Esbjerg), Troels Kløve (Sønderjyske) og Mohammed Fellah (FC Nordsjælland).

Erstatning for Tingager

Ud over Frederik Tingager har skiftet til tyske Eintracht Braunschweig, forlader også Izunna Uzochukwu den fynske klub til fordel for en klub i Kina.

- I forhold til Frederik Tinager synes jeg, vi har en rigtig god erstatning i Jeppe Tverskov, forklarer Jesper Hansen.

Jeppe Tverskov kom til OB i 2016 fra Randers FC.

Transfervinduet lukkede natten til torsdag, og det er dermed ikke længere muligt for OB at købe spillere fra andre klubber. OB kan kun skaffe spillere, der ikke er på kontrakt, uden for transfervinduet. 

OB overvintrer på en ottendeplads i Superligaen. De seks bedste hold kvalificerer sig til mesterskabsslutspillet.

06:20

Se hele interviewet med OB's sportsdirektør.

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip