Det lignede et fantastisk comeback af OB, men en scoring i kampens sidste minut sikrede AC Horsens tre helt fortjente point.
De var ellers lige ved at smide det væk, østjyderne. Foran 3-1 efter 80 minutter lignede det en sikker sejr, men to hurtige mål i kampens slutfase fik det til at ligne et genialt comeback af et ellers udspillet OB-mandskab.
For i 80 minutter af kampen var det ganske enkelt formidabelt, hvad AC Horsens havde præsteret.
Bortset fra enkelte usikre situationer - det var ikke anfører Niels Lodbergs bedste kamp - var det et Horsens-mandskab, der gav sit bedste argument for, at det lige nu hører til i den bedre halvdel af Superligaen. På trods af en svag afslutning på kampen.
Holdet er anderledes aggressivt og sammenspillet, end man så det i forrige sæson. Gode kombinationer langs jorden, bevægelse for hinanden, genpres og ikke mindst vigtige individuelle præstationer.
OB havde sjældent bolden længe, inden Horsens generobrede den, og første halvleg foregik stort set kun på OB's banehalvdel. At fynboerne imidlertid kom foran ved Peter Utaka, var snarere en tilfældighed end retfærdigt.
Man kunne frygte, at Horsens ville gå i panik, men efter et par minutters "hvad skete der lige?", faldt holdet tilbage i den gode rytme og pressede yderligere på for en scoring.
Den kom, efter at Bernard Mendy klodset mistede bolden i eget felt, så Gilberto let kunne pille den fra ham og udligne med sit sjette sæsonmål.
Gilbertos næste scoring var kampens højdepunkt, da han alene satte OB's midterforsvar og fuldførte sit sololøb med scoringen til 2-1.
Den store profil lagde tilmed op til 3-1-målet, som blev scoret af Alioune Kébé.
Samme Kébé afgjorde kampen kort før tid, efter at OB's Djiby Fall og Espen Ruud havde sørget for spænding.