OB og Dalum IF i nyt samarbejde

OB har indgået en samarbejdsaftale med Dalum IF, hvor hovedformålet er spiller- og trænerudvikling i begge klubber.

OB har torsdag offentliggjort at nyt, strategisk klubsamarbejde med 2. divisionsklubben Dalum IF.

Samarbejdets primær formål er at øge niveauet for såvel spiller- som trænerudvikling i de to Odense-klubber. Det glæder OB's talentchef, Tonny Hermansen.

- Det er en stor dag for os, fordi vi har kunnet lave denne samarbejdsaftale med Dalum IF. Det er en stor klub i Odense, og Dalum IF har i de seneste tre år har udviklet sig; for det første som klub, men især omkring børne- og ungdomsafdelingen. Rent geografisk er det også ideelt, at vi kan arbejde sammen. Vi er placeret meget tæt på hinanden, og fra vores side har det i de seneste tre år har været et stort ønske, at vi har kunnet flette fingrene sammen med Dalum IF og lave et samarbejde, der er til gavn for begge klubber. Det er det, vi nu er blevet enige om, og det er vi vildt glade for, fortæller Tonny Hermansen til OB's hjemmeside.

 

 

Glædeligt samarbejde

Dalum IF er langt fra den første fynske fodboldklub, der kommer med i OB's Øens Hold-projekt, og det er heller ikke den første klub, der indgår et strategisk klubsamarbejde med OB om spiller- og trænerudvikling.

Men aftalen med Dalum IF er særligt tilfredsstillende, forklarer Tonny Hermansen.

- Vi ønsker jo, at alle fynske fodboldklubber på et eller andet plan kan samarbejde om Øens Hold. Derfor er det rigtig glædeligt, at vi og Dalum kan indgå det her samarbejde. Jeg er sikker på, at det her bliver en succes, for vi har snakket frem og tilbage længe, og der er rigtig grundige overvejelser bag hvert et punkt i vores samarbejdsaftale med Dalum IF, som jeg har store forventninger til, siger Tonny Hermansen.

Samarbejdet mellem OB og Dalum træder i kraft med det samme og løber i første omgang frem til sommeren 2022.

 

Oversigt

    Oversigt