I det fynske folks tjeneste

OB og stadion ramt af grafitti

Foto: Ole Holbech

Odense Stadion og OBs klubhus i Ådalen i Odense blev natten til søndag udsat for omfattende grafitti-hærværk.

Ukendte gerningsmænd lavede natten til søndag omfattende hærværk flere steder i Odense. Med spraymaling forsynede de flere bygninger med bogstaverne BIF.

- Odense Boldklub har været udsat for graffiti ved sine baner. Der var spraymalet på et større areal henover bygning, bandeskilt samt pavillon, står der i døgnrapporten fra Fyns Politi.

Hærværket er begået natten til søndag mellem klokken 1.45 og 2.30, og sagen er nu anmeldt til Fyns Politi.

Søndag mødte OB på hjemmebane Brøndby IF, så hærværket kan være en hilsen fra klubbens tilhængere, men det skal politiet nu undersøge nærmere.

Udover OB-klublokaler i Ådalen blev der også begået grafitti-hærværk på en af hallerne i Odense idrætspart og en billet-vogn.

Kampen endte i øvrigt med sejr på 1-0 til OB.

  Foto: Ole Holbech

 

 

Ved du noget? Så send os et tip