OB på sølvkurs

Det tætte kapløb om sølvmedaljerne i SAS Ligaen fortsatte søndag, hvor OB med en sejr over Silkeborg spillede sig op på andenpladsen.

OB varmede op til pokalfinalen torsdag ved at spille sig på andenpladsen i SAS Ligaen søndag med en 2-0-sejr hjemme over Silkeborg IF.

Dermed nåede OB op på 58 point lige foran FC Midtjylland, der lørdag fik uafgjort 1-1 mod Brøndby. Johan Absalonsen og Ulrik Laursen scorede for OB.

AaB sørgede for at holde fast i kampen om sølvmedaljer, da Horsens ude blev besejret 4-1. Jeppe Curth scorede to gange, Patrick Kristensen øgede til 3-0, inden Gilberto Macena reducerede. Caca slog nordjydernes sejr fast i overtiden. AaB er dermed på fjerdepladsen med 55 point efter FCM.

FC Nordsjælland satte en stopper for Vejle med 3-0 hjemme. Morten Nordstrand, Henrik Bødker og Thomas Kristensen scorede.

Esbjerg satte en 2-0-føring over styr hjemme, da Sammy Youssouf fik reduceret og Thomas Andie to minutter inde i overtiden udlignede. Dermed har Vejle fem point op til Viborg over nedrykningsstregen.

Oversigt

    Oversigt