I det fynske folks tjeneste

OB-profil inden SønderjyskE: Vi har lært af sidste kamp

OB skal søndag forsøge at fortsætte den positive stime på fem kampe uden nederlag, når SønderjyskE kommer forbi Odense.

Foto: Henning Bagger / Scanpix

Tre sejre og to uafgjorte.

Det er resultaterne af OB's seneste fem kampe i Superligaen, og søndag skal Kent Nielsens tropper igen på arbejde for at forlænge rækken af gode resultater.

Vi kommer med selvtillid i bagagen og det skal vi ud og vise både for os selv og vores hjemmepublikum

Casper Nielsen, OB

OB’s midtbanespiller Casper Nielsen mener, at man har lært en del siden sidste møde med sønderjyderne og at holdet er blevet bedre til at forsvare føringer, selvom modstanderen sætter defensiven under hårdt pres.

- Det er altid ærgerligt, når man lukker mål ind til sidst og føler, at man har kontrol over kampen. Vi var ikke dygtige nok til at forsvare den hjem og sådan er fodbold en gang i mellem. Vi fik ikke gjort arbejdet færdigt og være ’kloge’. Vi har lært af den kamp og har forbedret os på den front, hvilket man også så i kampen mod FCK, hvor vi er presset i store dele af kampen, men alligevel formår at holde den hjem, siger Casper Nielsen i et interview på OB's hjemmeside

Læs også Effektive OB sender AaB langt fra top-6

Tålmodighed

Midtbanespilleren peger på, at det bliver vigtigt for det formstærke OB-hold at vise selvtillid på banen, og han fremhæver, at OB skal væbne sig med tålmodighed overfor et fysisk stærkt og kompakt SønderjyskE-forsvar.

- Vi skal fokusere på os selv og hvis vi gør det samtidig med, at vi leverer en god præstation så er jeg sikker på, at vi nok skal vinde den kamp. Vi kommer med selvtillid i bagagen og det skal vi ud og vise både for os selv og vores hjemmepublikum. Det handler om, at være gode på bolden og have noget tålmodighed i vores spil og så bliver vi også nødt til at kunne matche dem fysisk, siger midtbaneslideren.

Læs også Jubilæum: 40 år siden OBs første mesterskab

Med en sejr vil OB rykke tilbage i top seks i grundspillet i Superligaen. 

OB må til kampen undvære topscorer Anders K. Jacobsen, der ude af truppen med en skade i låret.

OB-SønderjyskE starter søndag klokken 14.00 på Odense Stadion. 

 

OB's cheftræner Kent Nielsen har udtaget følgende truptil kampen:

1. Thomas Mikkelsen
2. Kenneth Emil Petersen
3. Frederik Tingager
4. Ryan Johnson Laursen
6. Jeppe Tverskov
7. Joan Simun Edmundsson
9. Rasmus Jönsson
10. Rasmus Festersen
11. Casper Nielsen
13. Sten Grytebust
14. Jens Jakob Thomasen
15. Izunna Uzochukwu
16. Julius Eskesen
18. Mathias Thrane
19. Mikkel Desler
20. Jacob Barrett
21. Mathias Greve
25. Nicklas Helenius

OB-truppen er uden en skadet Anders K. Jacobsen. Til gengæld er Mathias Greve tilbage, efter at han var ude med sygdom i seneste kamp mod AaB.