I det fynske folks tjeneste

OB satser afrikansk

Blækket er kun lige blevet tørt efter Djemba-Djembas underskrift, før en ny afrikaner lurer i kulissen.

Djibi Fall har allerede bevist sit værd i OB.

Ifølge B.T.s oplysninger er endnu en afrikaner på vej til OB. Det drejer sig om den 21-årige ghaneser Emmanuel Atukwei Clottey, som har prøvetrænet i OB siden i mandags.
 
Clottey har scoret stribevis af mål for Accra Great Olympics i hjemlandet og er en hurtig og driblestærk angriber.
 
- Han er her resten af ugen. Vi har hørt godt om ham og han har scoret en masse mål hjemme i Ghana, så vil ville gerne se ham an. Det er en reel prøvetræning. Hvis han gør det godt vil vi forsøge at skrive kontrakt med ham, siger OB's direktør Kim Brink til B.T.
 
Clottey har spillet 6 A-landskampe og skal med det ghanesiske hold til OL i Beijing.