OB slipper Carroll

Målmand Roy Carroll og OB er nået til enighed om at ophæve Carrolls kontrakt med fynboerne med øjeblikkelig virkning.

 - Roy Carroll har længe ønsket at vende hjem til sin familie i England, og vi er endt med at nå en aftale, der betyder, at han bliver løst fra sin kontrakt i OB, siger OB-direktør Thomas Christensen til klubbens hjemmeside.

- Det har været en længerevarende proces, men begge parter er indstillet på at komme videre og se fremad - i hver vores retning, tilføjer han.

OB hentede i sidste uge en erstatning for Carroll, da man købte tyske Stefan Wessels i FC Basel.

Oversigt

    Oversigt