I det fynske folks tjeneste

OB slog FC Nordsjælland for tredje gang

På et mål af topscorer Rasmus Festersen slog OB torsdag aften ude FC Nordsjælland med 1-0.

Det går fortsat fremad for Kent Nielsen og OB-mandskabet.

Med fredagens 1-0 sejr i Farum over et ungt FC Nordsjælland-hold når OB op på i alt 43 point i denne sæson, hvilket er det højeste pointtal siden 2010/11-sæsonen, hvor OB snuppede sølvet.

I en tempofyldt indledning var OB i periode presset godt tilbage på banen, men havde alligevel en stor chance ved Rasmus Festersen.

Indenfor de første tyve minutter testede hjemmeholdet Sten Grytebust i OB-målet i flere situationer og havde blandt andet en afslutning på overliggeren.

OB kom langsomt tilbage i kampen, og kort før pausen bragte de fynske gæster sig i front.

OBs topscorer Rasmus Festersen vendte skarpt rundt i feltet og var så heldig at hans afslutning blev rettet af, hvilket gjorde den utagelig for David Jensen i OB-målet.

Lige inden da troede Kasper Hjulmands talentfulde FCN-spillere, at de havde bragt sig i front. Emiliano Marcondes fremtvang et frispark, da han blev hevet omkuld af OB's Frederik Tingager uden for OB-feltet. Med et følt skud sendte han bolden i mål, men tre FCN-spillere stod i offside.

Lidt kontroversielt, men dommeren vurderede at de tre spillere stod i vejen for OB-målmand Sten Grytebusts udsyn, og så er der offside.

Rødt kort blev afgørende

 

Efter en lille times spil modtog FC Nordsjællands midterforsvarer Pascal Gregor sit andet gule kort, og med kun ti mod 11 havde FCN ikke det store at komme med i resten af kampen.

De prøvede, men OB fik lukket fint af, og trods et par giftige kontrachancer forblev det ved det ene mål og en vigtig 1-0-sejr til OB.

Dermed rykker OB tilbage på sjettepladsen i Superligaen og har stadig en smal chance for at nå top fire.

Næste kamp er hjemme mod allerede nedrykkede Hobro på søndag.

Kampen i tal:

FC Nordsjælland – OB 0-1 (0-1)
42. 0-1 Rasmus Festersem

Advarsler:
FCN: Pascal Gregor (24. og 56.), Martin Vingaard (53.)
OB: Mohamed El-Makrini (64.)

Udvisinger:
FCN: Pascal Gregor (56.)

Startopstillinger:
FC Nordsjælland:  Jensen – Gregor, Maxsø, Skovgaard – Rodrigues, Lobotka, Vingaard (/73.), Pedersen – Karlsson (/62.), Mor, Marcondes (/73.). 
Bænken: Donyoh, Ingvartsen (ind 62.), Jensen, Køhler (ind 73.), Mouritzen, Ritter (ind 73.), Runarsson.

OB: Grytebust – Desler, Tingager, Jonasson, Barrett – Skulason, El Makrini, Izunna (/74.), Falk – Jacobsen, Festersen (/82.). 
Bænken: Busuladzic (ind 74.), Greve, Yao, Koval, Lund, Nielsen, Thomasen (ind 82.).

Ved du noget? Så send os et tip