I det fynske folks tjeneste

OB smed sejren væk i overtiden

Kompakte OB var tæt på tre point i Herning, men Danny Olsen holdt FCM inden i kampen om andenpladsen.

Så tæt på og så alligevel ikke. OB forsøgte at organisere sig til tre point i Herning mandag aften, men FC Midtjyllands Danny Olsen snød fynboerne i fem minutter inde i overtiden, så kampen endte 1-1.

FC Midtjylland er dermed stadig med i kampen om sølvmedaljer, og det må ærgre OB gevaldigt.

Fynboerne havde stort set ingen chancer, men stod godt organiseret og med et mål allerede efter fire minutter, var de stribede tæt på udbygge forspringet på andenpladsen i tabellen.

OB stillede defensivt op til dagens kamp, og kun en enkelt mand på fynboernes hold havde lyst til at spille. Den 19-årige Bashkim Kadrii var fuld af pep, og den offensive kant snød allerede efter fire minutter en lidt for ivrig FC Midtjylland-back Christian Sivebæk.

Fra baglinjen sendte Bashkim Kadrii bolden på tværs af feltet, hvor en fremadstormende Kalilou Traoré let kunne sætte en inderside på til 1-0. Og så stillede OB'erne sig ellers hjem i det fynske forsvar.

FC Midtjyllands debuttræner Glen Riddersholm lovede inden kampen, at hjemmeholdets tilskuere ville få et mere direkte spil at se end under den netop afgåede træner Allan Kuhn.

Men det var ikke let at se over for et velorganiseret OB-hold, og midtjyderne måtte ofte sparke lange bolde op på Mikkel Thygesen og Mads Hvilsom i angrebet.

En håbløs løsning, når modstanderne er store mænd, og selv om midtjydernes kombinationer blev bedre, som kampen skred frem, så det ikke ud til at skulle lykkes for midtjyderne.

Trods et gigantpres de sidste 10 minutter, så brændte hjemmeholdet den ene åbne chance efter den anden.

Det var således først fem minutter inde i overtiden, at indskiftede Danny Olsen fortjent kunne sparke bolden i mål fra tæt hold, at overtiden fortjent sikrede FC Midtjylland det ene point også altså fortsat spænding i kampen om andenpladsen.

OB har 41 point, Brøndby har 36, mens FCM har 35.