OB tabte i Aston Villa

Overmagten var for stor, da OB lørdag aften skulle forsøge at vinde i Intertoto-cup finalen over Premier League-holdet Aston Villa. 

Aston Villa vandt hjemme med 1-0 og sendte dermed OB ud af turneringen.

Fynboerne havde ryggen mod muren fra begyndelsen, da første opgør i Odense var endt 2-2, og derfor krævede det en fynsk sejr på udebane. OB gik også frisk til sagen, og i første halvleg slap OB's farlige ghaneser Djiby Fall fri i englændernes felt, men afslutningen endte på stolpen. 

Ashley Young stod for kampens enlige mål, da han efter et par træk ind i banen fra sin venstrekant hamrede bolden op i nettaget fra cirka 15 meter. Den stilling holdt hele kampen, uden at OB for alvor kunne true de noget stærkere englændere. 

Oversigt

    Oversigt