OB tabte til Silkeborg

Efter 10 kampe uden sejr lykkedes det søndag Silkeborg at kravle over Superligaens nedrykningsstreg efter en hårdt tilkæmpet 1-0 sejr over OB.

For første gang i næsten tre måneder prøvede Silkeborgs spillere at synge sejrssang efter en superligakamp.

Inden søndagens 1-0-sejr over OB havde midtjyderne nemlig ikke formået at vinde i hele 10 superligakampe og var rykket under nedrykningsstregen.

De blot 2681 tilskuere på Silkeborg Stadion så kampens eneste mål falde allerede efter fem minutters spil, da Iddi Alkhag afsluttede en hurtig Silkeborg-kontra ved at afdrible Arek Onyszko i fynboernes mål og score fra en meget spids vinkel.

- Vi har ventet længe på den her sejr, så det var dejligt at få den. Men nu skal vi ikke kamme over, bare fordi vi har vundet en kamp. Vi har en ny, vigtig kamp allerede på onsdag, sagde Viggo Jensen.

Oversigt

    Oversigt