I det fynske folks tjeneste

Minut for minut: Sådan forløb OB's opgør mod AGF

Både OB og AGF har 14 point på kontoen efter 9 runder i Superligaen. Dermed er der lagt op til et tæt opgør mellem to af bejlerne til en plads i top-6.

OB møder AGF i provinsklassikeren. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Der er lagt op til et tæt opgør i provinsklassikeren mellem OB og AGF. 

Begge hold har 14 point efter de første 9 runder, men aarhusianerne har set stærkest ud, hvis man kigger på de seneste fire kampe. Her er det blevet til et nederlag, to uafgjorte og en sejr for OB, mens AGF'erne har fire sejre på stribe. 

OB's træner Jakob Michelsen har valgt at skifte ud på en enkelt plads i forhold til sidste rundes kamp mod Silkeborg. Ud går Sander Svendsen og ind kommer Issam Jebali. 

Læs også Populært provinsopgør: Billetterne revet væk til OB-kamp

Hos AGF er der også én udskiftning. I stedet for Bror Blume spiller den 20-årige islænding Jon Thorsteinsson. 

Begge hold kan med en sejr spille sig på ligaens tredjeplads. Hvor længe man kan holde fast i den afhænger dog af, hvordan lørdagens kamp mellem Brøndby og Esbjerg ender. Hvis Brøndby vinder kan de nemlig snuppe pladsen igen.