OB-trio udtaget til landsholdet

Landstræner Morten Olsen udtog lørdag yderligere fire spillere til EM-kvalifikationskampene mod Spanien og Letland. Rasmus Würtz fik selskab af OB-trio.

Spanien og Letland venter forude for det danske fodboldlandshold på vejen mod EM. Og landstræner Morten Olsen valgte lørdag at supplere sin trup på 19 spillere med fire nye navne. Her fandt Olsen plads til de tre OB-spillere Ulrik Laursen, Chris Sørensen og Mads Timm samt Rasmus Würtz fra FC København.

- Ulrik Laursen er en erfaren forsvarsspiller med en del international rutine fra sine klubhold, og det samme har Chris Sørensen, som vi jo også har set i aktion på Ligalandsholdet. Vi kender Rasmus Würtz' kvaliteter, mens Mads Timm har gennemgået en enorm udvikling, og vitterlig har gjort god reklame for sig selv med sin indsats for OB dette efterår, siger Morten Olsen i en pressemeddelelse fra DBU.

Danmark møder lørdag den 13. oktober Spanien i Aarhus. Fire dage senere gælder det Letland i Parken i København.

Oversigt

    Oversigt