OB-triumf i Parken

Stor fynsk triumf i Parken. OB vandt torsdag eftermiddag den danske pokalfinale i fodbold, da holdet i København slog FC København med 2-1.

Tusindvis af fynske fans havde taget turen med til det danske nationalstadion, hvor de så et velspillende og tændt OB-mandskab kæmpe som besat for at slå overmagten i form af FC Købehavn, der allerede har vundet det danske mesterskab, selvom der mangler tre runder af turneringen.

Men OB var på ingen måder kuede af FC Københavns fantastiske formkurve.
- Alle kæmpede fantastisk. Det er vigtigt at vinde en titel, og alle spillerne skal have en kæmpe cadeau. Det er fremragende, og jeg synes sejren var fortjent. Det er fremragende, sagde OBs direktør Kim Brink efter kampen til TV 3+.

FC København bragte sig ellers foran med 1-0, da canadiske Atiba Hutchinson scorede efter et kvarters spil. Men tyve minutter senere udligende OB, da midtbanespilleren Martin Borre i to omgange  skød på mål - og til sidst formåede at passere københavnernes målmand Jesper Christiansen.

Først i anden halvleg kom så kampens afgørende mål. OBs brasilianer Bechara headede bolden i netmaskerne, der også blev kampens slutresultat, selvom FC København i de sidste tyve minutter af oprgøret havde flere store muligheder.

OBs angriber Johan Absalonsen blev kåret som årets pokalfighter.

Oversigt

    Oversigt