I det fynske folks tjeneste

OB ude af Toto Cup

OB kommer ikke videre i Toto Cuppen efter et 2-0-nederlag til svenske AIK Stockholm, der på hjemmebane havde succes med angrebsivrig fodbold.

Svenskerne vandt på hjemmebane

OB kommer ikke videre i Toto Cuppen efter et 2-0-nederlag til svenske AIK Stockholm, der på hjemmebane havde succes med angrebsivrig fodbold.


OB kom ellers godt fra start, da nyindkøbte Kasper Dalgas havde et forsøg tidligt i kampen.


Men det var spillerne fra den svenske hovedstad, der kunne omsætte forsøg i mål.


Efter 28 minutters spil i første halvleg kunne AIK\'s Daniel Hoch score på OB-målmand Karim Zaza efter en finte, der fuldstændig snød Michael Hemmingsen i forsvaret.


Svenskerne fortsatte presset mod OB-målet, men netmaskerne kom ikke  i vibrationer igen før efter  pausen.


I 2. halvleg fik OB vist Michael Hemmingsen ud i det 67. minut efter en sen tackling, og det gjorde udslaget for OB. To minutter efter udvisningen scorer AIK igen - denne gang hedder målscoreren Sebastian Björk.


I sidste weekend spillede OB uafgjort 2-2 på hjemmebane, og fynboerne taber altså samlet det nordiske opgør med 4-2 og er nu ude af Toto Cuppen.