OB vandt Lars Jacobsen-sag

Superligaklubben OB har fået medhold ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i den langstrakte transfersag omhandlende Lars Jacobsen. Det oplyser klubbens direktør Kim Brink.

-

Lausanne, torsdag /ritzau/
Superligaklubben OB har fået medhold ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i den langstrakte transfersag omhandlende Lars Jacobsen. Det oplyser klubbens direktør Kim Brink.
Sagen tog sin begyndelse, da Lars Jacobsen efter kontraktudløb i OB skiftede til Hamburger SV. OB kunne med FIFA\'s nye transferregler kræve kompensation for træning og uddannelse af spillere under 23 år.

OB havde regnet sig frem til et beløb på knap fire millioner kroner, men FIFA nåede i november sidste år frem til, at Hamburger SV skulle betale godt to millioner kroner. Derefter havnede sagen hos CAS. Kim Brink vil dog ikke oplyse, hvad CAS har bestemt, at OB skal have i kompensation.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt