OB vandt på straffe og sent mål

Det så længe ud til at matchen skulle ende uafgjort, da OB torsdag tog imod Esbjerg fB på Fionia Park i Odense. Det endte dog med en 2-1 sejr til OB.

Begge mandskaber scorede i første halvleg på straffe. Første straffespark blev udløst af OB's Djemba-Djemba, der nedlagde Esbjergs Jesper Lange. Det kvitterede Jesper Jørgensen så med ved en sikker scoring, der bragte Esbjerg foran.

Efter 27. minutter fik OB straffespark, og det udnyttede Chris Sørensen til at udligne til 1-1.

I anden halvleg havde begge hold flere chancer, men formåede ikke at score. Først da OB-træner Lars Olsen skiftede tre mand ud og flyttede rundt på tropperne på banen gav det mål.

Hans Henrik Andreasen blev flyttet ind centralt, og efter et fint fynsk opspil kunne han skyde bolden i mål til slutresultatet 2-1.

Oversigt

    Oversigt