I det fynske folks tjeneste

OB vil tilbage på førstepladsen

OB vil lørdag satse alt på at skaffe førstepladsen i SAS Ligaen tilbage, når holdet hjemme tørner sammen med Brøndby i et rent topopgør.

Odenseanerne har i det meste af efteråret ligget øverst i SAS Ligaen, men blev i sidste weekend overhalet af Brøndby.

- Både Brøndby og vi selv vil gerne ligge på førstepladsen vinteren over, og det ved vi, at vinderen af kampen vil gøre, så vi vil nok se hinanden an. Jeg håber, at vi prøver at tage kontrol over kampen fra starten, men det kan godt blive en ret kontrolleret indsats fra begge sider. Vi går selvfølgelig efter sejren, og Brøndby skal også gå efter en sejr for ikke at blive overhalet af FCK, siger OBs cheftræner Lars Olsen til klubbens hjemmeside.