I det fynske folks tjeneste

OB's første træning med ny træner: - Vi hungrer efter at komme på græs

Træningen er begyndt igen i Ådalen, efter OB's spillere har holdt tre ugers sommerferie. Mandag var første træning med ny træner.

00:21

Køerne er blevet sendt på græs i Ådalen, som angrebsspiller Rasmus Festersen formulerer det. Video: Reza Sahraei

Jakob Michelsen har fået fløjten om halsen og har mandag haft første træning med de stribede i Ådalen.

Mandag var det samtidig første gang i tre uger, at de stribede var samlet, og det har kriblet i angrebsspiller Rasmus Festersen for at få lov til at spænde fodboldsstøvlerne. 

- Det er som at sætte køerne på græs. Vi har alle sammen hungret efter at få lov til at spille noget fodbold, og vi har heller ikke set hinanden i tre uger. Så det er rart at se sine kammerater og få snakket ferien igennem, siger han til TV 2/Fyn.

Vil nå top-6

Superligaen skydes i gang igen den 14. juli, men inden da skal spillerne og Jakob Michelsen se hinanden an i velkendte omgivelser i Odense. 

Læs også Ny OB-træner: - Jeg er ingen Messias

Jakob Michelsen (tv.) havde mandag første træning med OB. Foto: Reza Sahraei

- Det er en ny start, så alle vil gerne vise sig frem for den nye træner og arbejde rigtig hårdt, fortæller Rasmus Festersen.

Og målet for sæsonen er klart. 

Læs også Odense Stadion får nyt navn

- Der er ingen tvivl om, at vi skal i den top-6, som vi har gået efter gennem mange sæsoner nu. Det skal være nu, og det er en ny start, hvor der bliver justeret nogle ting, og så må vi se, om det kan bære os derhen, siger angrebsspilleren. 

Han spiller sammen med resten af holdet sæsonens første kamp mod Sønderjyske på hjemmebane den 22. juli.

Læs også OB køber venstrebenet arbejdsmaskine

00:12

Der skal justeres nogle ting på holdet inden sæsonstart, fortæller angrebsspiller Rasmus Festersen. 

Luk video