OB\'s Onyszko: Vi skal vinde

Når OB i morgen tørner sammen mod Horsens i Dong Cup, så er det med en tændt OB-målmand mellem målstængerne.

-

Når OB i morgen tørner sammen mod Horsens i Dong Cup, så er det med en tændt OB-målmand mellem målstængerne.

-Selvfølgelig skal vi vinde den kamp. Det er en meget vigtig kamp, for vi satser meget på at komme videre i Dong Cup. Men Horsens er et godt hold. Så det er en modstander vi har respekt for, siger OB's målmand Arek Onyszko til OB Online.

I sidste runde af Dong Cuppen var OB's modstander også en klub fra næstbedste række. Den kamp udviklede sig til et sandt målorgie, hvor OB hev sejren hjem i de allersidste sekunder. Ved den lejlighed blev Onyszko passeret hele fire gange. Men den stærke målmand lover at det ikke sker igen.

-Vi lærte meget af kampen mod Ølstykke. Det er aldrig godt at lukke fire mål ind i en kamp. Men selvom vi lukkede fire mål ind kunne vi bruge det positivt. Kampen viste os nemlig, hvad vi kunne gøre bedre på banen, og det lærte vi af til de efterfølgende kampe.

Onyszko har tidligere været med til at vinde pokalen. Og det vil han meget gerne prøve igen.

- Det er helt fantastisk at vinde en pokalfinale. Kulissen og opbakningen til sådan en kamp er noget helt specielt. Det er en af den slags kampe man altid vil huske, erindrer Onyszko.

Kampen spilles i morgen i Horsens klokken 15.

Oversigt

    Oversigt