I det fynske folks tjeneste

OB's stjernehold genforenes

Da OB vandt over Real Madrid i 1994 vakte sejren opmærksomhed i store dele af Europa. For første gang siden kampen samles stjerneholdet igen.

Lars Høgh, brødrene Hemmingsen, Morten Bisgaard og Thomas Helveg er blandt spillerne, der i morgen fredag løber på banen i en opvisningskamp med Udsattelandsholdet.

Det er i rollen som træner for Udsattelandsholdet, at Carsten Hemmingsen har kunnet samle de gamle OB-stjerner til en opvisningskamp mod Udsattelandsholdet.

Kampen bliver spillet på Monjasa Park i Fredericia i morgen fredag klokken 18.00. Der er gratis entré.

Udsattelandsholdet er en del af Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt. Holdet består af spillere med tilknytning til væresteder, bosteder eller behandlingshjem.

Ved du noget? Så send os et tip