I det fynske folks tjeneste

Miraklet i Madrid: OB's største bedrift udkommer som bog

I år er det 25 år siden, at OB slog Real Madrid ud af UEFA-Cuppen. En historie, der er blevet gengivet næsten hvert år siden. Men i år er lidt anderledes, for nu kommer den historiske bedrift som bog.

I år er det 25 år siden, OB slog Real Madrid uf af EUFA-Cuppen. En bedrift, der populært kaldes Miraklet i Madrid. Foto: TV 2

I næste uge udkommer bogen med den sigende titel Miraklet i Madrid. Miraklet skete på Santiago Bernabeu i Madrid, hvor målscorerne hed Morten Bisgaard og Ulrik Pedersen. 

OB havde tabt den første kamp hjemme i Odense, hvor Michael Laudrup satte den sidste scoring ind for madrilenerne, der vandt 3-2. Derfor var OB tvunget til at vinde med to overskydende mål i returkampen for at sikre sig avancement, hvilket de fleste anså for umuligt.

Læs også Fodboldflashback: Husker du miraklet i Madrid?

Men miraklet indtraf som bekendt, og nu kommer der altså en bog om en af dansk fodbolds største bedrifter, skrevet af forfatter og journalist Martin Davidsen.

Martin Davidsen har beskrevet mere end bare selve kampen i bogen.

- Det er før, under og efter miraklet i Madrid. Hvad var det, der skabte den her triumf, hvad bestod det her hold af, hvad var træneren drevet af, og hvad betød den her triumf for OB. Ikke bare hvem der lige scorede, men hvad gjorde det egentlig ved OB og ved Odense, at byens hold, som det var og er på det her tidspunkt, leverede den her bedrift, siger Martin Davidsen.

Madrid-sejren er OBs DNA

Kan man bruge det til noget i OB i dag, den sejr?

- Konkret er det nok primært i brandingsammenhænge, at OB kan bruge den, men den er jo en del af klubbens DNA og historie. Det er noget af det, som klubben hviler på i dag. De dyder og måden, man vandt på, der er noget, man også gerne vil have frem i holdet i dag, siger Martin Davidsen og fortsætter:

- Primært er det jo et historisk øjeblik i OBs historie, og man vil altid kunne bryste sig af, at der kun er to hold de sidste 25 år, der har vundet og slået Real Madrid ud i Europa.

07:38

I år er det 25 år siden, at OB slog Real Madrid ud af UEFA-Cuppen. Det har journalist Martin Davidsen skrevet en bog om.

Luk video