I det fynske folks tjeneste

Oddershede i bestyrelsen for gymnasium

Tidligere rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede, har sagt ja til at indtræde i bestyrelsen for Faaborg Gymnasium.

Jens Oddershede overtager pladsen som repræsentant for de lange, videregående uddannelser efter den nuværende formand for bestyrelsen, overlæge Steen Tinning, som har været formand siden 1996.

Faaborg Gymnasium har de senere år vist stor interesse for Faaborg Gymnasiums arbejde med brobygning, udvikling af den naturvidenskabelige undervisning, Akademiet for Talentfulde Unge og senest de lokale campusplaner, skriver rektor for Faaborg Gymnasium, Claus Jensen.

Han opfatter Oddershedes indtræden som et betydeligt og meget opmuntrende skulderklap til gymnasiet.

Ved du noget? Så send os et tip