Odense-borgmester støtter lukning af Skårup

Odense borgmester Anker Boye bakker nu op University College Lillebælts (UCL) beslutning om at sammenlægge Odense og Skårup Seminarier.

- Selvom jeg har stor forståelse for den frustration, der er på Skårup Seminarium i forhold til de konkrete udsigter til lukning, vil jeg alligevel tilkendegive, at jeg bakker op om UCLs indstilling om at lægge Skårup og Odense seminarier sammen, skriver borgmester Anker Boye, Soc.dem. i en pressemeddelelse.

Anker Boye kan godt se, at det på kort sigt kan det virke voldsomt at lukke uddannelsesstedet, men mener, at det er nodvendigt.

- Det er ikke bæredygtigt at fortsætte med at drive et så forholdsvist lille uddannelsessted. Jeg mener, at sammenlægningen vil være med til at fremtidssikre læreruddannelsen på Fyn og sikre en høj kvalitet i uddannelsen, mener Anker Boye.

Oversigt

    Oversigt