Odense-borgmesters flertal stadig usikkert

Odenses viceborgmester, Alex Ahrendtsen (DF), truer fortsat med at droppe støtten til borgmester Jan Boye (K), efter at borgmesteren har været på besøg i moské.

Et besøg i en moské og støtte til en stormoské har for alvor gjort Odense-borgmester Jan Boyes (K) flertal i byrådet usikkert.

I snart en måned har Dansk Folkeparti i Odense overvejet, om partiet fortsat vil støtte borgmesteren efter de to moskésager. Og beslutningen er endnu ikke truffet på trods af et medlemsmøde i denne uge.

- Medlemmerne var mildest talt ikke begejstrede for de to episoder. De har udtrykt deres misbilligelse og nu skal vi så mødes i min gruppe og min bestyrelse for at finde ud af, hvordan vi forholder os, siger viceborgmester Alex Ahrendtsen (DF), der er partiets eneste byrådsmedlem i Odense.

DF'erens støtte til Jan Boye er afgørende for, at den siddende borgmester har 15 mandater over for oppositionens 14.

Mødet i Dansk Folkeparti holdes i næste uge.

Oversigt

    Oversigt