I det fynske folks tjeneste

Odense Brandvæsen finder flymotor

01:09

1 af 7

Dykkere fra Odense Brandvæsen fandt tirsdag motoren fra det forulykkede fly i fjorden ud for Munkebo.

Da flyet styrtede i vandet i torsdags lykkedes det kun for dykkerne at bjerge hovedvraget fra det tyske fly.

- Vi satte en bøje i vandet, så vi vidste præcis, hvor motoren lå, siger brandmester Henrik Bavnhøj fra Odense Brandvæsen.

Det tyske fly ramte torsdag klokken 13.30 vandet under en indflyvning til flyvepladsen på Kertinge Mark. Et tysk ægtepar mistede livet i ulykken.

Dykkerteamet fra Odense Brandvæsen var også på ulykkesstedet i torsdag, så de kender forholdene hvor motoren ligger.

- Der var overhovedet ingen sigtbarhed, så vi måtte føle os frem. Men med hævesække med luft, og en wire fik vi den hevet i land på fem kvarter, siger Henrik Bavnhøj.

Den bjergede motor skal nu indgå i Haverikommissionens undersøgelser af årsagen til ulykken. Først om nogle uger forventer Haverikommissionen at kunne fastslå årsagen til flystyrtet.

Ved du noget? Så send os et tip