I det fynske folks tjeneste

Odense: Brødre amok i voldsrus

To ældre brødre overfaldt helt umotiveret to mænd i Odense i nat. En er anholdt og en er stadig eftersøgt af politiet.

Politiet fik den første anmeldelse omkring klokken 4.30. Her gik det ud over en mand på Munkemaen i det nordlige Odense.

De to brødre på 40 og 44 år havde frit spil mod manden, mens den ene brors søn holdt voldsofferets kammerat tilbage, oplyser Fyns Politi.

Bare en halv time senere var den gal igen. Her gik brødrene amok på en 39-årig mand i Æbleparken - denne gang kom politiet frem i tide og fik fat i den yngste af brødrene. Han er nu sigtet for vold.

Den anden bror er efterlyst af politiet.

Ved du noget? Så send os et tip