Odense bruger millioner på konsulenter

Odense Kommune har på tre måneder brugt over 4,5 millioner kroner på konsulenter.

I de første tre måneder af 2010 har Odense Kommune brugt over 4,5 millioner kroner på private konsulentfirmaer til opgaver inden for it, coaching og rekruttering af ledere. Det viser en opgørelse lavet af Fyens Stiftstidende.

- Det svarer til, at vi bruger næsten 20 millioner kroner om året på det her. Det er simpelthen for mange penge, siger byrådsmedlem Alex Ahrendtsen (DF).

Kommunalforsker Roger Buch siger til avisen, at der ikke findes dokumentation for, at offentlige myndigheders forbrug af private konsulentydelser har nogen positiv effekt.

- Der er stor risiko for, at pengene er spildt, siger Roger Buch til avisen.

Oversigt

    Oversigt