I det fynske folks tjeneste

Odense bruger mindst på dagtilbud til børn

Odense Kommune er en af de kommuner i Danmark, der bruger mindst på dagtilbud til børn fra 0 til 10 år, viser statistik.

Odense Kommune brugte 33.033 kroner pr. barn i alderen 0 - 10 år på dagtilbud som dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem med videre i 2015.

Den kommune der brugte mest på dagtilbud var København med omkring 60.000 kroner pr. barn - næsten det dobbelte af Odense.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Også de andre store byer bruger mere end Odense.

  • Aarhus: 41.418 kroner pr. barn
  • Aalborg: 39.572 kroner pr. barn
  • Esbjerg: 35.923 kroner pr. barn

Odense Kommune har nedbragt udgifterne til dagtilbud markant de senere år.

Da de toppede i 2010 var de på over 40.000 kroner pr. barn.

Du kan se de enkelte kommuners udgifter på Danmarks Statistiks interaktive Danmarkskort her

Region Syddanmark også i bund

Opgjort på regionalt plan viser tallene, at Region Syddanmark er det område, hvor kommunerne i gennemsnit bruger mindst på dagtilbud.

Kurven foroven her på siden taler sit tydelige sprog.

Du kan læse mere om udviklingen i de kommunale udgifter til dagtilbud til børn her

Ved du noget? Så send os et tip