Odense brugte 800.000 kroner på antiradikaliseringsforløb for fire personer

I en større gennemgang af kommunernes integrationsprojekter afslører en række dyre, men forfejlede forløb - blandt andet i i Odense Kommune. Det fortæller Kristeligt Dagblad.

En stor afdækning af de danske kommuners integrationsprojekter viser, at blandt andet Odense Kommune har brugt mange penge på forfejlede integrationsforløb. Men den viser også, at eksemplet fra Odense ikke er enestående.

Det skriver Kristeligt Dagblad, der har søgt aktindsigt hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge- og Integrationsministeriet og derigennem har fået adgang til en lang række evalueringsrapporter for integrationsprojekter støttet af satspuljemidler. Satspuljen er statsligt finansieret, og hvert år uddeles der satspuljemidler til sociale projekter i landets kommuner. 

Avisen har lavet en optælling af de projekter, der er støttet af satspuljemidlerne. Optællingen viser, at kun 13 af de undersøgte 48 integrationsprojekter har opfyldt de mål, som de selv har opstillet.

Skal selv konkludere

29 af projekterne har ikke opfyldt målene, og de tilbageværende seks projekter har ikke angivet, om de har opfyldt målene fuldstændig. Det er projektmagerne selv, der har konkluderet, at de for flertallets vedkommende ikke har indfriet målene.

Alt i alt er der tale om projekter for mere end 32 millioner kroner. De 48 integrationsprojekter er løbet fra 2011 til 2017.

Et af eksemplerne på fejlslagne projekter henter avisen i Odense Kommune, der i alt brugte 800.000 kroner på at hjælpe fire nydanskere igennem et antiradikaliseringsforløb. 

Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og til daglig forsker i indvandring og arbejdsmarked, undrer sig over, at så få af projekterne har nået deres mål.

- Det er tit svære målgrupper at arbejde med, men så burde målene sættes derefter, for de har selv været inde over og været med til at evaluere. Generelt om satspulje-projekter kan man sige, at det virker noget tilfældigt, hvordan målene og ambitionerne sættes op. Det er måske heller ikke altid hensigtsmæssigt, at de, der får pengene og sætter målene, skal forsøge at evaluere dem, siger Jacob Nielsen Arendt til Kristeligt Dagblad.

Oversigt

    Oversigt