Odense Isstadion får nyt navn

Odense Isstadion kommer i fremtiden til at hedde “VinMedKant Arena”.

Odense Bulldogs hjemmebane, Odense Isstadion, har fået et nyt navn: “VinMedKant Arena”. Navneændringen kommer af, at VinMedKant er blevet arenasponsor for Odense Bulldog.

- Det er fantastisk for opbakningen til Odense Bulldogs og for ishockeyen på Fyn, at Odense Isstadion nu igen får et sponseret arenanavn. Vi er glade for, at VinMedKant øger deres engagement i vores flerårige samarbejde. Og vi er glade for den anerkendelse af det gode samarbejde blandt sponsorerne i vores erhvervsnetværk, siger direktøren for Odense Bulldogs, Allan Hoffmann i en pressemeddelelse.

VinMedKant er i forvejen et kendt navn hos Odense Bulldogs. De har været med i kredsen af nære sammarbejdspartnere de sidste fire år - nu er det samarbejde blot blevet udvidet, så VinMedKant kommer til at lægge navn til Isstadionet i Odense.

- I forbindelse med en ny strategi for VinMedKant har vi valgt at udvide samarbejdet med Bulldogs, og vi benytter os af den mulighed, der er for øget eksponering af vores virksomhed i forbindelse med arenasponsoratet. For vores kommende nye strategi, er det vigtigt, at vi får øget kendskabet til vores firma og vores produkter, og samtidig vil vi gerne bakke op om ishockeysporten og Odense Bulldogs og dermed signalere vores lokale forankring, siger indehaveren af firmaet VinMedKant, Ulrik Rønlev.

Både Allan Hoffmann og Ulrik Rønlev var glade efter den nye aftale blev indgået.
Både Allan Hoffmann og Ulrik Rønlev var glade efter den nye aftale blev indgået.
Foto: Kasper Glintborg

Vigtig del i genopbygningsprocessen

Odense Bulldog er i gang med sin anden sæson i genopbygningsprocessen, hvor de har ville genopbygge holdet og økonomien. Skuffende resultater på isen og en dårlig økonomi bag disken, blev for meget for den fynske ishockeyklub.

- Vi kom gennem et år med et forventet sportsligt resultat – desværre i bunden af Metalligaen. Men vi kommer ud af vores regnskabsår med et budgetteret overskud, hvilket er vigtigt og nødvendigt for Bulldogs’ fremtid. Vores økonomiske platform skal fortsat forbedres for igen at kunne spille med i toppen af dansk ishockey, og i den proces er et arenasponsorat naturligvis vigtigt, siger Allan Hoffmann.

Foruden et nyt arenasponsorat har klubben skiftet cirka ti spillere ud på et år.

 
 
Foto: Kasper Glintborg

Oversigt

    Oversigt