Odense Bulldogs med endnu en sejr

Odense Bulldogs har vundet langt de fleste af sine kampe i denne sæson. Søndag vandt holdet igen, denne gang over Herlev.

Tabellen lyver ikke, og i denne sæson er det i den grad gået Bulldogs vej. Ud af 22 spillede kampe i sæsonen har Odense Bulldogs sejret rent i 13 kampe og vundet i overtiden i fire.

Kun fem nederlag er det blevet til, og det er grunden til, at ishundene står øverst i tabellen med 47 point, fire point mere end Herning, der endda har spillet en kamp mere end det fynske tophold.

Søndagens hjemmekamp endte 3-0 til Odense. 1-0 i første periode ved Ryan McDonough. Anden periode endte 0-0, og i tredje periode cementerede Bulldogs sejren, hvor de to sidste mål blev sat ind af Mathias Thinnesen.

Lørdag tog Odense Bulldogs alle point, da Aalborg blev besejret i egen hule, og tirsdag kan Bulldogs lave et ægte jule-hattrick, hvis holdet vinder ude mod Rungsted, som ikke har besejret Odense i denne sæson.

Oversigt

    Oversigt