I det fynske folks tjeneste

Odense Bulldogsspiller tilbage i Rødovre

Ishockeyspilleren Morten Andreasen er tilbage i Rødovre, som han forlod i 2011 til fordel for Odense Bulldogs

 I starten skal han bare flyde ind på holdet, men der er ingen tvivl om, vi har en forhåbning til, at han skal være en af lederne på holdet, siger Rødovre-træner Jesper Duus.

31-årige Morten Andreasen, der tidligere har været inde omkring det danske landshold, blev i april degraderet til amatørholdet i Odense, fordi træneren ikke var tilfreds med hans indsats, selv om spilleren var anfører i klubben.

Efter en strid på otte måneder blev han lillejuleaften løst fra kontrakten i Odense, og nu er han igen klar til at tørne ud på isen i Metal Ligaen.