-
Odense Domkirke står nu uden kor
En beskidt strid med personangreb og uenighed om arbejdsvilkårene fører nu til at koret i Odense Domkirke forlader deres kirke og søger nyt arbejde. Koret føler sig uanstændigt behandlet af menighedsrådet.
1. oktober står Odense Domkirke uden kor. Seks ud af de syvkorsangere forlader koret, fordi de ikke kan blive enige med menighedsrådet om nye arbejdsvilkår.
- Det har været et langt og ubehageligt forløb med arrogance og personangreb. Menighedsrådet forlanger, at vi tager meget mere arbejde uden at vi tilsvarende mere i løn. Derfor søger vi nu nyt arbejde, siger Martin Brahtz fra koret i Odense Domkirke.
På trods af protesterne fra koret har menighedsrådet besluttet at gennemføre de varslede ændringer med virkning fra 1. oktober 2004. Derfor betragter korsangerne sig selv som fyret.
- Vi er kede af at forlade Odense Domkirke. Mange af os har været her i 10 år, og Odense Domkirke er et sted, hvor akustikken og rummet giver mulighed for korsang i topkvalitet. Men vi har ikke andre muligheder efter dette forløb, siger Martin Brahtz.
Derfor søger seks af sangerne nu nyt arbejde. Den sidste korsanger er netop ankommet, og har indtil videre valgt at fortsætte i Odense Domkirke. Menighedsrådet har allerede søgt efter nye korsangere til Odense Domkirke.
- Det har været skuffende at konstatere, at forhold som almindelig moral og anstændig behandling af de ansatte ikke vægtes særlig højt i Odense Domkirke, - i hvert fald ikke når det gælder korsangere, lyder det fra Martin Brahtz.
Næstformanden for menighedsrådet i Odense Domkirke, Harry Haue, mener, at det er koret selv, der har skabt denne situation.
- Vi har forhandlet i meget lang tid - og endelig nåede vi frem til en aftale. Korets forhandler Martin Brahtz siger så at alt er ok, men koret forkaster aftalen. Vi var i god tro - og kan ikke begynde at forhandle igen, siger Harry Haue.
Ifølge ham er der ikke tale om, at korsangerne skal arbejde mere.
- Det er klart, at korsangerne gerne vil forhandle flere penge i lønningsposen når vi skal nå frem til en ny aftale. Men vi har også et ansvar overfor de skatteborgere, hvis penge vi forvalter. Derfor har vores udspil været en nul-løsning, siger Harry Haue.