Odense efterlyser plejefamilier

Odense Kommune mangler plejefamilier og aflastningsfamilier.

Familieplejeafsnittet i Odense Kommune har iværksat en stor kampagne for at skaffe nye plejefamilier og aflastningsfamilier.

- Odense Kommune vægter nærhedsprincippet i anbringelsen af børn og unge. Det giver barnet eller den unge mulighed for at bevare tilknytning til familie, daginstitution, skole og venner. Derfor ønsker vi at få flere pleje- og aflastningsfamilier, der bor i Odense, siger Margit Fog, leder af familieplejeafsnittet.

Kampagnen omfatter annoncer, plakater, pjecer og informationsmøder, og med kampagnen håber Odense Kommune at få kontakt til familier, der vil hjælpe et barn.

- De familier der allerede er pleje- og aflastningsfamilier fortæller os, hvor væsentligt de synes det er, at de kan gøre en forskel. De bruger deres overskud i familien til at give et barn gode oplevelser, og de får selv en masse igen, siger Margit Fog.

Oversigt

    Oversigt