Odense får lov at hæve skatten

Odense Kommune har fredag middag fået lov til at hæve skatten med 145,7 millioner kroner fra næste år.

Skatteborgerne i Odense skal have flere penge op af lommen næste år. Skatteprocenten må stige med 0,5 procentpoint.

Indenrigsministeriet har fredag middag meddelt Odense Kommune, at den kan hæve skatten med 145,7 millioner kroner næste år.

quote - Hele 145 millioner kroner skal borgerne aflevere ekstra i skat til borgmester Anker Boye og hans røde flertal, fordi de ikke evner at lede og prioritere

Jane Jegind

Fire kommuner har søgt om at få lov at hæve skatten. Alle fire kommuner har fået ja.

Puljen til skattestigninger var på 200 millioner kroner.

Det er nu op til de enkelte kommuner om de vil benytte sig af muligheden.

I Odense har rød blok allerede indgået en aftale om at lade skatten stige.

Manglende evner til at lede og prioritere
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti står udenfor aftalen, og Venstre har allerede meldt ud, at partiet ikke vil være med i et budget for 2017, der indeholder skattestigninger.

- Hele 145 millioner kroner skal borgerne aflevere ekstra i skat til borgmester Anker Boye og hans røde flertal, fordi de ikke evner at lede og prioritere, konstaterer Jane Jegind fredag eftermiddag overfor TV 2/FYN.

Forhandlingerne om budgettet for næste år i Odense Kommune går i gang onsdag i næste uge og her vil Venstre komme med deres bud på et budget uden en skattestigning.

- Venstre vil vise en anden med bedre balance, hvor vi omprioriter for en halv milliard kroner over en periode på 4 år. Der er brug for nye løsninger og en ny styring af byen, lyder det fra Jane Jegind.

Hold dig opdateret på historien her på tv2fyn.dk, på TV 2/FYN og i vores udsendelse klokken 19.30 på TV 2.

Oversigt

    Oversigt