I det fynske folks tjeneste

Odense får 1,15 milliard for energiselskab

Energi Fyn betaler Odense Kommune 1,15 milliard kroner for Odense Energi. Byrådet har idag godkendt planen.

Fusion mellem Odense Energi og Energi Fyn

Det er den pris, Energi Fyn og Odense Kommune er blevet enige om efter flere måneders forundersøgelser og forhandlinger, og som Odense Byråd netop har godkendt.

- Vi er meget tilfredse i Odense Kommune. Det er et fantastisk flot, målrettet og professionelt stykke arbejde, der ligger bag forhandlingerne, og den indgåede aftale sikrer en god samlet løsning både for forbrugerne og for Odense Kommune, siger borgmester Jan Boye.

Forhandlingerne om salget har stået på siden slutningen af januar 2008, hvor Energi Fyn og Odense Kommune underskrev en hensigtserklæring om sammenlægningen af de to energiselskaber.

Det nye store Energi Fyn vil fremover forsyne hele Odense og store dele af Fyn med elektricitet og hurtige fibernetforbindelser.

Sammenlægningen af de to energiselskaber koster ingen jobs. Og der er ingen prisstigninger i vente for Energi Fyns gamle kundekreds. Til gengæld kan de gamle kunder i Odense Energi se frem til en lavere pris engang i fremtiden.

Aftalen mellem de to parter blev underskrevet den 28. april 2008. Godkendt i økonomiudvalget i Odense Kommune og Energi Fyns bestyrelse den 30. april 2008. Og endeligt godkendt af byrådet i Odense på byrådsmødet i dag.

Læs mere