I det fynske folks tjeneste

Odense får alligevel en ny festival

Først opstod den, og så blev den aflyst. Men nu opstår den alligevel. Odense Fun-Life Festival bliver afholdt senere på måneden, og de besøgende bestemmer selv billetprisen.

Susan og Thomas Carstensen, som står bag festivalen, skriver i en pressemeddelelse, at festivalen alligevel bliver afholdt den 28. juni.

Et svigtende billetsalg og manglende opbakning fra det fynske erhvervsliv satte ellers en stopper for det nye projekt.

Men ifølge arrangørerne er der stor opbakning fra frivillige og bands, og derfor er det muligt at afholde en én-dags-festival i Tusindårsskoven i Odense.

Odense Fun-Life Festival begynder den 28. juni klokken 14.00, og gæsterne bestemmer selv billetprisen - dog minimum fem kroner.

Ved du noget? Så send os et tip