Odense får lysavis med reklamer

Et enigt Miljø- og Teknikudvalg i Odense Kommune godkendte tirsdag, at der bliver opsat en lysavis med reklamer på den nye Banegårdsplads i Odense.

-


Lysavisen kan ses fra Østre Stationsvej

Odense får en ny stor lysavis med reklamer på den nye Banegårdsplads i Odense. Et enigt Miljø- og Teknikudvalg i Odense Kommune besluttede tirsdag at give Fyens Stiftstidende dispensation fra lokalplanen, og sige ja til den nye lysavis.

Lysavisen på 15 kvadratmeter vil blive placeret på den nordlige facade af det nye mediehus, som i øjeblikket bliver opført over for Odense Banegård Center. Det betyder, at skærmen ikke vil kunne ses fra Kongens Have.

Alle medlemmer af udvalget støttede beslutningen om, at give Fyens Stiftstidende dispensation fra byens skilte- og facadereglement, der ellers forbyder opsætning af store kommercielle reklamer i bybilledet.

- Denne tilladelse betyder dog ikke at alle nu må sætte store reklamer op i bybilledet. Vores reglement er stadig gældende, og hvis andre vil opsætte lignende storskærme skal de også søge om dispensation, siger rådmand Søren Møller(K). 

Fyens Stiftstidende vil bruge lysavisen til at bringe nyheder og servicemeddelelser. Samtidig må avisen vise reklamer 10 minutter hver time - dog ikke med lyd.

Oversigt

    Oversigt