I det fynske folks tjeneste

Odense får stort squash-center

Allerede til august vil et nyt stort squash-center på kasernearealerne i Odense stå klar til indvielse. Det står klart efter at Lokale- og Anlægfonden har sagt ja til at låne 12,7 millioner kroner til projektet.

-

Allerede til august vil et nyt stort squash-center på kasernearealerne i Odense stå klar til indvielse. Det står klart efter at Lokale- og Anlægfonden har sagt ja til at låne 12,7 millioner kroner til projektet.

Odense Kommune har allerede bevilget fire millioner kroner til sportsbyggeriet, og med lånet til Odense Squash Center er økonomien på plads. Centret skal være på tre etager og 1870 kvadratmeter. I alt kommer det til at koste 16,7 mio. kr at opføre.

- Byggeriet er et godt gedigent idrætsbyggeri, som tager hensyn til både bredde og elite og børn og voksne. Odense har den stærkeste squash-tradition i Danmark, og med dette byggeri kan klublivet komme til at blomstre, siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.

Odense Squash Center har arbejdet på at realisere centret i mere end fem år, og foreningen ser lyst på squash-sportens fremtidsmuligheder i den fynske hovedstad.

- Fremtiden ser lys ud med det ny center. Vi kan nu bevare Odense, som dansk squash' kraftcenter, siger formand for Odense Squash Center, Kim Frederiksen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.