Odense-festivaler har travlt

H.C. Andersen Festivals og Odense International Film Festival er snart klar til at byde velkommen til flere tusinde gæster.

De to odenseanske festivaler har netop færdiggjort programmerne, men det var ikke uden travlhed. 

- Så viser det sig måske i sidste øjeblik, at noget det kan tunes lidt, hvis vi nu lige kan gøre sådan her i stedet for, så kan de også få det her gjort. Og det er vi selvfølgelig meget lydhør for, for publikums skyld, forklarer Peter Bøgholm, festivaldirektør for H.C Andersen Festivals. 

Travlheden kan festivalleder for Odense International Film Festival også genkende:

- Der opstår altid noget her i 11. time, der kan få en festivalleder til at få røde øjne eller grå hår, fortæller Birgitte Weinberger. 

Selvom programmerne er fastlagt, er der stadig meget som skal ordnes, inden festivalerne kan byde gæster indenfor til hundredevis af oplevelser. Hos H. C. Andersen Festivals er vagterne i fuld gang med at blive fordelt.

- Lige nu er vi i gang med at lægge vagtplan for de frivillige, og det er noget af et puslespil. Der er rigtig mange ender, der skal nå sammen, siger marketingchef, Rikke From Larsen. 

Begge festivaler lover gæsterne en masse nye oplevelser.  

- Det lyder tungt og alvorligt, og det er det sådan set også. Men det er også vanvittigt interessant, sprudlende, kreativt og fantasifuldt, udtaler Birgitte Weinberger.

Blandt andet er Playoff - kombinationen af computerspil og film - en helt ny del af programmet.

Også hos H. C. Andersen Festivals garanterer man, at næsten 100 procent af programmet er nyt. Kun lokationerne for arrangermenterne bliver brugt igen i år.

Tilfælles for de to festivaler er den store opbakning fra frivillige. H. C. Andersen Festivals har allerede samlet 160 frivillige, men Rikke From Larsen slår fast, at 20 ekstra frivillige ville lune. 

H. C. Andersen Festivals løber fra den 21. - 28. august, mens Odense International Film Festival er fra den 29. august til 4. september. 

Se hele indslaget her. 

 

 

Oversigt

    Oversigt