I det fynske folks tjeneste

Odense-film om krigsforbryder nomineret til filmpris

01:31

Esad Landzo, der er dømt for krigsforbrydelser under borgerkrigen i Jugoslavien, søger tilgivelse blandt sine tidligere ofre. Foto: Lars Feldballe Petersen

1 af 2

Lars Feldballe Petersen er blandt de nominerede til dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX for The Unforgiven om den bosniske muslim Esad Landzo, der blev dømt for krigsforbrydelser.

"Kan ondskab tilgives? Og skal den det? En krigsforbryder konfronteres med sine ofre - og med sig selv som 18-årig under borgerkrigen på Balkan"

Sådan begynder teaseren på CPH:DOX til The Unforgiven, dokumentarfilmen som dokumentaristen Lars Feldballe Petersen fra Odense har brugt næsten 15 år af sit liv på at lave.

Lars Feldballe Petersen mødte hovedpersonen Esad Landzo i 2003, da han var i færd med at lave en anden dokumentarfilm om krigsforbrydere.

- Han skilte sig ud fra de andre, der stadig godt kunne retfærdiggøre de ting, de havde gjort under borgerkrigen på Balkan. De kunne Esad ikke. Han angrede virkelig, siger Lars Feldballe Petersen.

Søger tilgivelse
I The Unforgiven følger man Esad Landzo, der er dømt for for mord og tortur ved krigsforbryderdomstolen i Haag. Han har afsonet sin straf i Finland, og han vil tilbage til Balkan og undskylde for sine forbrydelser over for nogle af sine ofre.

- Jeg gjorde nogle virkelig grimme ting. Ville jeg kunne tilgive sådan en som mig? Sådan siger den angrende Esad Landzo i filmen.

Jeg gjorde nogle virkelig grimme ting. Ville jeg kunne tilgive sådan en som mig?

Esad Landzo

 

Lars Feldballe Petersen rejser med Esad Landzo tilbage til Bosnien, hvor de mødes med flere af ofrene, der dog har svært ved at tilgive Esad.

- Ofrenes uforsonlighed er måske det, der har gjort størst indtryk på mig. Da jeg startede projektet, havde jeg en lidt naiv forestilling om, at alting kan tilgives. Men nu har jeg fået flere nuancer til den opfattelse. For der findes ting, der har forvoldt en så stor smerte, at det næsten er umuligt at tilgive. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at have sympati for Esad, som prøver at hjælpe sine ofre med at lukke et svært kapitel i deres liv, har Lars Feldballe Petersen sagt i et interview med Kristeligt Dagblad.

Håber på at vinde
The Unforgiven er nomineret i kategorien F:ACT award, og selvom det er flot bare at blive nomineret, håber Lars Feldballe Petersen, at The Unforgiven går hele vejen, når prisen skal uddeles fredag aften.

- Jeg er meget spændt, for konkurrencen er hård. Det er ikke som at spille en fodboldkamp, for juryen har haft 3500 film at vælge imellem, så der er ingen nominerede film, der er dårlige. Selvfølgelig kunne jeg sige, at det er flot bare at være nomineret, men jeg vil virkelig gerne vinde den pris, når jeg nu er nået så langt. Også for at give filmen et liv efterfølgende, siger Lars Feldballe petersen.

Du kan læse mere om The Unforgiven her

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.