I det fynske folks tjeneste

Odense-firma betaler erstatning for dødsulykke

Familien til den polske arbejder Dariusz Lesnianski, der i marts mistede livet på en byggeplads i Fredericia, får nu udbetalt 100.000 kroner i dødsfaldssum.

Udbetalingen er resultatet af et forlig mellem 3F og arbejdsgiveren JLD Multientreprenør Odense, skriver fagbladet 3F.

Den polske arbejder var ansat uden overenskomst af JLD Nedbrydning

Aps - et underselskab til JLD Multientreprenør Odense, som han

blev lånt ud til.

Forliget betyder også, at de ansatte i JLD Nedbrydning Aps med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2013 er omfattet af løn- og

arbejdsvilkår i henhold til overenskomsten.

Ejeren af JLD Multientreprenør Odense, Jacob Nielsen:

- Vi har simpelt hen begået en fejl ved ikke at sikre, at alle ansatte var omfattet af en overenskomst. Men af skade bliver man klog, siger han.

27. marts i år mistede den polske arbejder Dariusz Lesnianski livet under nedrivningen af Fredericia Vestcenter.

Han fik en stor cementblok i hovedet.