I det fynske folks tjeneste

Odense-firma lægger sag an mod Lundbeck

Medicinalkoncernen Lundbeck tabte mandag en sag i Østre Landsret mod flere kopiproducenter af Lundbecks antidepressive lægemiddel cipramil. Et af selskaberne, Copyfarm fra Odense, truer nu Lundbeck med krav i millionklassen, fordi man i en periode har været forhindret i at sælge kopimidlet. 

-

Medicinalkoncernen Lundbeck tabte mandag en sag i Østre Landsret mod flere kopiproducenter af Lundbecks antidepressive lægemiddel cipramil.
Et af selskaberne, Copyfarm, truer nu Lundbeck med krav i millionklassen, fordi man i en periode har været forhindret i at sælge kopimidlet. 

Gået glip af omsætning
\"Det er en ikke uvæsentlig omsætning, vi er gået glip af i den periode, hvor retssagerne har kørt i fogedretten i Odense og landsretten\", siger Hans Bøgh-Sørensen, administrerende direktør for Copyfarm.

Lundbeck har mistet patentet på selve cipramil-produktet, men man har til gengæld forsvaret sin position ved at anklage konkurrenterne for at bryde et procespatent i forbindelse med fremstillingen af midlet hos den indiske producent Matrix.

Fogedforbud
Copyfarm fik den 17. juni sidste år nedlagt fogedforbud mod at sælge produktet Citalopram Copyfarm.

Nu kan selskabet genoptage salg og markedsføring af dette produkt.

Kendelsen fra Østre Landsret sætter efter alt at dømme et endeligt punktum for den stribe af retssager, som Lundbeck har rejst mod kopiselskaber landet over.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip